X

Cloud Trends and Technology Innovations

Recent Posts

The importance of using data to empower HR

AUTHOR: Tommy Soendergaard Data is the new oil, and to HR, improved data gathering and analysis can provide vital insight to several levels - ranging from attracting and retaining the right employees, maintaining and developing skills all the way through to understating why employees leave and initiating subsequent improvement activities. The Nordics is a high cost marketplace with a highly competent workforce. Therefore, in order to stay competitive internationally, we need to operate/work smarter and better than competition in lower cost markets. One reason why we are highly competitive is the mature and innovative use of the opportunities provided by new technology. Traditionally, we are early adopters of new technology trends ranging from mobility to internet use. In order to stay ahead, we need to maintain this edge by continuing to be early adopters of new technology. HR has moved from being a service function to becoming an important and highly strategic sparring partner to the business. HR enables organisations to attract, develop and retain the right skillsets to prosper and grow.   Understanding the trends Analysis is no longer limited to identifying facts after they occur. Integrating data from different sources, structured as well as unstructured data, external as well as internal, create the basis for analyzing factors behind the trends and changes in the workforce. Is there a pattern behind why people are leaving, is there a relation between changes in our workforce and external trends? Being able to understand the reason behind trends empowers the organization to act proactively. Doing so may include taking measures to develop the workforce, implement changes, and retain workers that otherwise would have left. With tools and capabilities that allow a broad diversity of data sources and data types to be easily combined, in order to enable new insights fueled by machine learning (ML) and artificial intelligence (AI) which proactively identifies areas/patterns that require attention in order to initiate relevant actions. Therefore AI and ML capabilities making insight even easier is a must in all modern analysis tools.   The value of data democracy Data democracy is commonly defined as the ability for end users and non-experts across the organization to get access to information in any digital format. It also extends to users having access to tools that allow them to create and perform analysis of data in order to make faster and better decisions. The business effect of a data democracy is that the organization as a whole is able to proactively act on trends and developments. In a modern, transparent organization, knowledge and understanding is no longer confined to business leaders and management. It’s used as a tool to empower competitive decision making at all levels.   Removing Complexity Fortunately, modern solutions are removing many of the barriers in regards to cost, time and complexity of empowering HR with greater insight across different data sources. With the solutions Oracle have available organizations can implement readymade dashboards providing insight on turnover rate and attrition, cost per hire, performance etc within days instead of weeks and months. If you are interested in getting more inspiration on the possibilities with People Analytics you are welcome to join our breakfast event in Hellerup 26th of November.   If you read this blog after the 26th of November and would like to know more then you are off course also welcome to reach out directly.

AUTHOR: Tommy Soendergaard Data is the new oil, and to HR, improved data gathering and analysis can provide vital insight to several levels - ranging from attracting and retaining the right employees,...

AI

Den første revolution inden for AI vil ske på applikationsniveau

AUTHOR: Frieda Strøm, Digital Marketing Manager Technology Nordics, Oracle   Kunstig intelligens (AI) og machine learning kan ifølge en dugfrisk rapport fra analysevirksomheden IDC frigøre væsentlige ressourcer hos alle, der benytter sig af finansiel software.   Rapporten viser, at cirka 80 procent af medarbejdernes tid bruges på at udføre enkle og rutineprægede opgaver, som nemt kan automatiseres. Om få år vil alle almindelige forretningsapplikationer, der leveres som en cloudtjenteste, sandsynligvis være baseret på machine learning og automatisering ved hjælp af kunstig intelligens. Open source trumfer "on premise" Hos Oracle investeres der for tiden massivt i machine learning og AI. Både når det gælder udvikling af egne API'er, som for eksempel gør det muligt at skabe chatbots og virtuelle assistenter, og i særdeleshed i form af videreudvikling af open source-løsninger. Et godt eksempel er Googles machine learning-platform, Tensorflow, der i 2015 blev frigivet som open source. – Når vi er med til at videreudvikle den cloudbaserede løsning og give noget tilbage til open source-miljøerne, kan vi tilbyde det som en såkaldt managed service på vores platform, siger Naci Akkøk, som er chefarkitekt for Oracle i Norden. Et af Akkøks specialområder er netop machine learning. Han forklarer, at Google-løsningen i Oracle Cloud er meget mere end bare et fritstående open source-værktøj. Løsningen er desuden pakket, optimeret og tilpasset. Og den har en langt bedre ydeevne. I Oracles datacentre anvendes der blandt andet grafiske processorer (GPU) for at sikre en optimal ydeevne. Det kræver enorme mængder data at træne en machine learning-model, så den bliver rigtig god. Derfor er det først nu, hvor forretningsapplikationer er blevet tilgængelige som cloudbaserede løsninger, at udviklingen inden for dette felt for alvor har taget fart. – Du vil aldrig kunne opnå lige så gode resultater ved at køre applikationer "on-premise", altså på egne servere, der fysisk står i virksomheden, forklarer Akkøk. – Du har ganske enkelt brug for flere data. Langt flere data. Det vil være både dyrere og mere krævende at bygge en maskinpark med tilsvarende kapacitet og ydeevne. Applikationer med indbygget AI og machine learning For nylig lancerede Oracle cloudtjenesten Oracle Autonomous Database, som ifølge Akkøk er verdens absolut første selvkørende og selvsikrende cloudbaserede database. Den reparerer også sig selv og kræver derfor ingen menneskelig indblanding. – Cloudbaserede applikationer vil om få år have indbygget kunstig intelligens, så de baseret på store mængder data fra kunder over hele verden kan automatisere opgaver og komme med nyttige råd, siger Akkøk. Oracle kalder den slags applikationer for "Adaptive Intelligent Applications". En CRM/CX-applikation vil for eksempel kunne behandle store mængder data i realtid og forudsige nøjagtigt, hvad brugeren er på jagt efter, komme med nyttige anbefalinger undervejs i processen og meget mere. – Vi har også taget machine learning i brug i vores ERP-systemer. Allerede i dag er systemet så intelligent, at det kan varsle om medarbejdere, der forventes at ville opsige deres stilling, eller forudse sygefravær, forklarer Akkøk. Han fortæller også, at Oracle har indbygget kunstig intelligens i HR-systemet Oracle HCM, så systemet automatisk finder de CV'er i databasen, der passer bedst til bestemte opgaver og stillinger. Naci Akkøk afslutter med at præcisere, at machine learning og AI først og fremmest vil gøre det muligt at frigøre ressourcer, så ansatte i stedet kan bruge deres tid på arbejde, som ikke er så let at automatisere.

AUTHOR: Frieda Strøm, Digital Marketing Manager Technology Nordics, Oracle   Kunstig intelligens (AI) og machine learning kan ifølge en dugfrisk rapport fra analysevirksomheden IDC frigøre væsentlige...

AI

Din næste kollega kan blive en chatbot

Author: Frieda Strøm, Digital Marketing Manager Technology Nordics, Oracle Chatbots hjælper ikke bare virksomheder med at yde kundeservice døgnet rundt – de hjælper også de ansatte med deres daglige rutiner. Her kan du læse hvordan. Chatbots kan i princippet deles op i to typer: Dem med og dem uden kunstig intelligens. En chatbot er i bund og grund et computerprogram, som man kommunikerer med i stedet for et menneske. Den enkle version reagerer på kommandoer og nøgleord ud fra et foruddefineret regelsæt, så den kan pege brugeren i den rigtige retning, men den lærer ikke i takt med, at den bliver brugt. Den er kun så "smart", som den er programmeret til at være. Den intelligente bot er langt mere avanceret og bliver dygtigere, jo mere den bliver brugt. Den har en algoritmisk intelligens, som kontinuerligt forsøger at forstå, hvad brugerne spørger om. Gennem dialog kan chatbotten indsamle information nok til, at den kan give brugerne mere præcis hjælp. Mobil talegenkendelsesteknologi kombineret med den udbredte adgang til tilsyneladende ubegrænsede cloud computing-ressourcer online har ført til et voldsomt prisfald. Det kan gøre det endnu mere attraktivt for virksomheder at indføre chatbots. Magnus Revang er forskningsdirektør hos Gartner og mener, at erhvervslivet bør udnytte de fordele, som chatbots giver. – Det meste af "chatbot-hypen" fokuserer på kundescenarier, men de kan også være en stor hjælp for virksomhedernes medarbejdere. chatbots skal inkluderes i mobilappstrategier, hvis man vil være på omgangshøjde med de seneste trends. Ellers bliver de en disruptiv faktor i medarbejdernes kommunikation og interaktion med hinanden, udtaler han til Gartners eget website. Flere grundlæggende anvendelsesområder Automatiserede kundeservicechats skyder op som paddehatte og er ikke længere unikke. For medarbejderne ude i virksomhederne, som oplever, at chatbots på sigt vil erstatte mennesker, er det vigtigt at definere, hvordan de kan lette deres arbejde. Et klassisk eksempel er på et lager, hvor en god meddelelsestjeneste kombineret med Internet of Things (IoT) selv kan sige til, hvis man løber tør for en vare eller meddele, at et produkt, som har været efterspurgt længe, er ankommet til varelageret. Ud over lagerstyring fremhæver Gartner også planlægning og organisering af hverdagen på arbejdspladsen som vigtige anvendelsesområder. I mange tilfælde benytter medarbejderne sig af forskellige kalendere og platforme. En chatbot vil kunne kontakte en anden bot med kunstig intelligens for at initiere en meddelelsesstrøm kombineret med kalenderadgang for at finde en ledig tid i flere kalendere samtidig. En personlig assistent, for eksempel Meekan, vil i løbet af få sekunder kunne finde ud af, om alle deltagerne i et projekt er tilgængelige på det tidspunkt, som projektlederen har foreslået, så man slipper for at sende e-mails og mødeindkaldelser rundt. Endnu mere avanceret bliver det, når botten sammenkæder information fra rapporter med projektplaner, tidsforbrug og omkostningsstyring. Stort set alle større meddelelsesplatforme har chatbots af denne type, og du kan stille din nye "kollega" spørgsmål i stil med "Hvilke opgaver er jeg blevet tildelt?", "Hvem har denne opgave nu?" eller "Hvornår skal projektet være færdigt?". Tal til dit internet! Talestyrede assistenter som Apples Siri, Amazons Alexa og Google Assistant er allerede et hit i mange amerikanske hjem. Talekommandoerne bliver viderekoblet til andre ting i huset, for eksempel smart belysning og strøm, som du betjener ved at tale ud i lokalet, så de følsomme mikrofoner opfanger din stemme. Tænk, hvis man også kunne slippe for konventionelle internetsøgninger og navigering gennem endeløse menuer! De muligheder ligger slet ikke så langt ude i fremtiden: Du fortæller websitet, hvad du leder efter. Chatbotten stiller dig eventuelt et modspørgsmål for at få bekræftet, hvad du spørger om, og leverer derefter skræddersyede resultater. I et webudviklingsperspektiv kan man forestille sig en teknologi, som gennemsøger millioner af løsninger for at finde svaret på lige præcis det spørgsmål, du har stillet. Derefter deler løsningen dataene med alle relevante interessenter i og uden for virksomheden. Analyse og udvikling af nye produkter Den kunstige intelligens, som mange chatbots råder over, gør dem til et utroligt praktisk værktøj for mange små virksomheder. Formålet med en chatbot er hovedsageligt kundeinteraktion, men virksomheder vil fremover også kunne analysere de indsamlede data. Endelig kan virksomheder skræddersy produkter og tjenester, som opfylder forskellige kundegruppers behov. Segmenteringsmulighederne er uendelige. I takt med at AI-teknologien bliver mere og mere sofistikeret, bliver deres analysekapacitet også stadig større, hvilket vil gøre chatbotten til en enorm ressource for enhver virksomhed.

Author: Frieda Strøm, Digital Marketing Manager Technology Nordics, Oracle Chatbots hjælper ikke bare virksomheder med at yde kundeservice døgnet rundt – de hjælper også de ansatte med deres...

Undgå skyggearkitekturer med mobile cloudløsninger

Mange virksomheder hyrer eksterne konsulenter, som fristes til at oprette skyggearkitekturer. Det undgår du med Mobile Cloud Service (MCS).   Virksomheder hyrer ofte eksterne konsulenter, når de skal konstruere apps. Desværre har konsulenter ikke altid tålmodighed til at vente på, at den interne it-afdeling giver dem adgang til de nødvendige tjenester. Derfor kan der opstå skyggearkitekturer, ved at konsulenterne dumper data fra de aktuelle datakilder i deres egen løsning til de mobile projekter.   Effektiv proces Det er helt unødvendigt med MCS, som gør mobilapplikationsudviklere og tjenesteudviklere/systemejere i stand til at arbejde parallelt. På den måde undgår man, at mobilprojektet og de indhyrede konsulenter er afhængige af, at de nødvendige backend-tjenester bliver gjort tilgængelige.   Udviklerne kan definere deres API'er, registrere testdata for disse i MCS og gå i gang med at udvikle klienten uden backend. Derefter kan API'erne kobles sammen med de aktuelle data via NodeJS, efterhånden som koblingerne (connectorerne) bliver tilgængelige.   Ingen adgang til datacentrene Mobilapplikationsudviklere vil først og fremmest kunne drage nytte af de indbyggede tjenester i platformen, for eksempel push-notifikationer og lagringstjenester, mens tjenesteudviklerne vil kunne konfigurere koblingerne til deres backend-systemer og andre tjenester, som skal levere data til de mobile løsninger.   De fleste vil helst undgå at give eksterne konsulenter adgang til deres eget datacenter, ikke mindst af sikkerhedsmæssige hensyn. Med Mobile Cloud Service vil det være tilstrækkeligt at give dem adgang til MCS og bygge API'erne der.    Alt dette indebærer, at den eksterne arbejdskraft kan fokusere 100 procent på det, de er hyret til at gøre, hvilket kan være med til at skabe bedre produkter, hurtigere levering og lavere omkostninger.   Fokus på sikkerhed I mobile cloudtjenester ligger Oracles grundlæggende sikkerhed fra Oracle som et fundament, der er integreret i løsningen fra starten. Hver app har sin mobile backend-komponent i MCS, hvor man konfigurerer alle sikkerhedsfunktioner og adgangskontrol til API'erne.   Det betyder, at alle ressourcer i MCS er omfattet af standardbeskyttelse, f.eks. lagring i klynger, brugerdefinerede API'er m.m. Adgangstilladelse til disse ressourcer gives gennem rollebaseret adgangskontroll (RBA).

Mange virksomheder hyrer eksterne konsulenter, som fristes til at oprette skyggearkitekturer. Det undgår du med Mobile Cloud Service (MCS).   Virksomheder hyrer ofte eksterne konsulenter, når de...

Cloud

Fem spørgsmål, som du bør stille for at føle dig sikker i cloud

Sikkerhedsbekymringer kan være en væsentlig barriere for virksomheder, som ellers ønsker at overlade driften til en cloud-leverandør. En god strategi er at få fat i de folk, der kan stille de rigtige spørgsmål. 62 procent af de adspurgte mener, at sikkerheden er den største hindring for at tage skridtet og vælge en cloud-løsning. Halvdelen (46 procent) tror, at det vil være sværere at opretholde datasikkerheden i cloud (Harvard Business Review 2015).   En god løsning er at gennemføre risikoanalyser for at kortlægge graden af sårbarhed. Det kan give nogle aha-oplevelser og sætte fokus på udfordringer, som man måske ikke havde tænkt over. Det er altid bedre at være et skridt foran, end at problemerne eksploderer i ansigtet på en, så snart der sker noget uforudset.   De, der ejer dataene, er nødt til at tage ansvar for dem. For at kunne gøre det er det vigtigt, at man finder frem til de rigtige kompetencer i forbindelse med eksterne it-bestillinger. Hvis bestilleren er usikker på, om man råder over denne kompetence internt, må man lede eksternt.   Den person, der foretager vurderingerne, bør have et indgående kendskab til de behov, der skal varetages, hvilke sikkerhedsniveauer der skal opretholdes, og hvordan en SLA er udformet.   Inden du bestiller tjenester fra en cloud-leverandør, bør du altså stille følgende spørgsmål:   1. Hvor højt et sikkerhedsniveau kræver dit it-miljø? Det giver risikoanalysen dig svaret på. En sikkerhedsløsning tager udgangspunkt i, hvilke data der skal beskyttes.   2. Hvor meget skal du egentlig betale? Mange vælger at have det samme sikkerhedsniveau til alle systemer og programmer. Men så risikerer man at betale for meget. Identificer risikoniveauerne, og knyt dem til de praktiske behov.   Læs mere: https://www.oracle.com/dk/cloud/saas-cloud-security.html   3. Hvordan minimeres uforudsete hændelser hos leverandøren? Uautoriserede personer kan foretage ændringer, som fører til skader. Andre kunders data kan blive forvekslet med dine. Husk at få gode svar fra cloud-leverandøren om, hvordan de sikrer sig mod denne type fejltagelser.   4. Hvordan sikres dataene i praksis? Det spørgsmål bør afføde en lang række svar: Persondatabeskyttelse, forretningshemmeligheder, myndighedskrav til opbevaring, sikkerhedsniveauer etc. er vigtige temaer. Kontroller tavshedserklæringerne for dem, der håndterer dataene, få overblik over, hvem der har adgang til dem, hvordan adgangsniveauerne er organiseret, hvilke data der skal krypteres, og om det kun sker ved lagring eller også ved overførsel.   5. Hvad er rutinerne i tilfælde af kriser og katastrofer? Forretnings- og virksomhedskritiske data skal placeres i et lagringssystem med den højest mulige sikkerhed. Kunderne skal være villige til at betale for dette niveau. Men hvordan ser leverandørens strategi for katastrofehåndtering ud? Hvordan forholder det sig med placering af sikkerhedskopier og tilgængelighed efter et sådant scenarie? Det skal kunden have svar på.

Sikkerhedsbekymringer kan være en væsentlig barriere for virksomheder, som ellers ønsker at overlade driften til en cloud-leverandør. En god strategi er at få fat i de folk, der kan stille de rigtige...

AI

Lavere priser og bedre standarder vil sætte fart på tingenes internet!

Internet of Things (IoT) eller tingenes internet er blevet en af de førende teknologitendenser, som «alle» taler om. Efterhånden som alt foregår online, stiger muligheden for at koble data sammen, hvilket bidrager til at gøre tingene omkring os smartere. Standarderne kommer på plads, og priserne er på vej ned.   Begrebet Internet of Things blev første gang brugt i 1985 og benyttes, når forskellige maskiner taler sammen via internettet. En forudsætning for IoT er brugen af "embedded devices", dvs. "indbyggede systemer". Der er tale om apparater, der indeholder en computer, som ofte er specialbygget til et bestemt anvendelsesområde. Apparaterne er som regel produceret i et stort antal, og for den hurtige udvikling bliver det ekstremt vigtigt med lavere priser og så få fejl som muligt.     IoT leverer stadig bedre data om det, vi foretager os i hverdagen, uanset om det er i soveværelset, stuen, køkkenet eller i haven. Tingene lærer af tidligere erfaringer og omgivelserne og tilpasser sig efter dine brugervaner.   IoT vil måske i endnu højere grad end i hjemmet være en motor for samfundsudviklingen via smartere byer, trafikstyring som giver bedre trafikflow, inden for sundhedssektoren, samt i industrielle områder som logistik og vedligeholdelse.    Udviklingen af Big Data er måske det mest spændende ved IoT. Der findes sensorer, som indsamler data, analyserer dem og sætter dem ind i en kontekst. De indsamlede oplysninger kan genereres via forskellige maskiner, skærme og grænseflader.   Hvis vi kigger på datavolumenerne i tjenester som Facebook og Twitter og sammenligner dem med store IoT-projekter, er datavolumenerne i IoT det, der vil udgøre store dele af grundlaget for de fleste Big Data-løsninger i fremtiden. Ekstra spændende bliver det, når man kobler IoT-data sammen med sociale medier/data og eksterne datakilder som vejrudsigter.   Lavere priser og standardisering bliver i endnu højere grad en mulighed med de nye industristandarder.   Den mest kendte er nok Raspberry Pi, men også store aktører som ARM, har deres egen MBED-standard, hvor man bl.a. kan benytte udviklingsmiljø med kompiler (et computerprogram skrevet i et programmeringssprog oversat til et anvendeligt program) direkte i browseren.     Et vigtigt initiativ kommer fra England, hvor BBC har lavet BBC micro:bit,, som nu bliver distribueret i stort antal til skoleelever. Det er indlysende, at man stadig skal forberede både fysiske produkter og kvaliteten af de oplysninger, der præsenteres.   Så bliver prisbilledet en drivkraft:   I dag er omkostningerne til en kraftig processor fra f.eks. ARM så lave, at man kan benytte kraftige processorer. Produktionsvolumener i mobiltelefoner og spillekonsoller kan være årsagen til dette prisfald. Brug af kraftige processorer har gjort det muligt også at benytte nye programmeringssprog, som Java(me), Python og Javascript på "embedded devices". Det gør udviklingen mere produktiv, så tærsklen for at starte op og omkostningerne til udvikling bliver meget lavere.   Standardisering og nye programmeringssprog sætter desuden fart på udviklingen. Øget konkurrence fører til udviklingsmiljøer med lavere omkostninger. Lav pris og sammenkoblingsmulighederne med internettet åbner op for mange nye muligheder – også for udviklere, der traditionelt har bygget virksomhedssystemer.

Internet of Things (IoT) eller tingenes internet er blevet en af de førende teknologitendenser, som «alle» taler om. Efterhånden som alt foregår online, stiger muligheden for at koble data...

Cloud

Bekymring for sikkerheden i cloud-løsninger skal tages alvorligt!

Sikkerhedsbekymringer er den største barriere for virksomheder, som ønsker at tage skridtet til cloud fuldt ud. Deleøkonomiens fremmarch, herunder også den omfattende deling af teknologi, skaber ikke kun nye muligheder, men også en stigende frygt for, at følsomme data skal ende i de forkerte hænder. En undersøgelse fra Harvard Business Review (sponseret af Oracle) viser, at hele 62 procent af de adspurgte mener, at sikkerheden er den største hindring for at outsource tjenester til cloud. Næsten halvdelen (46 procent) mener, at det vil være sværere at opretholde datasikkerheden i cloud. Det fører til, at it-direktører ofte henvender sig til etablerede leverandører, som har større ressourcer til rådighed. Til trods for den udprægede bekymring har kun 53 procent af de adspurgte i undersøgelsen etableret strategier og retningslinjer for cloudsikkerhed. Respondenterne er organisationer med en omsætning på 425 millioner kroner (50 millioner amerikanske dollars) eller derover. Hvis personlige økonomiske oplysninger kommer på afveje, får det ofte uønsket opmærksomhed. Men også følsomme sundhedsoplysninger samt forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder skal beskyttes godt, når de ligger online. Det er ejerne af indholdet, som til syvende og sidst har ansvaret for at beskytte data og indhold i cloud. De skal sørge for flere autentificerings- og krypteringslag. Alle personer og virksomheder, der har en eller anden form for adgang (herunder tredjepartsleverandører), skal have tydelige instruktioner. Kapring af konti i form af "phishing" og lignende er stadig et problem, men en langt større udfordring er insidere, som kan manipulere med data og ødelægge hele infrastrukturer. Frygten for at miste data fuldstændig er imidlertid blevet langt mindre, eftersom mange kunder forstår behovet for at have backup på både to og tre steder. En cloudløsning er perfekt til at håndtere denne type behov. Hvis der skulle opstå et nedbrud i et lokalt datacenter, vil det være muligt at hente backuppen fra cloudleverandøren, når der igen er en ny infrastruktur på plads lokalt. Man kan for eksempel vælge mellem en ren database-backuptjeneste (PaaS) eller en arkivtjeneste, hvis man har et mere overordnet backupbehov. Via Oracle Cloud kan man købe sikre infrastruktur- og platformtjenester, hvis man er bekymret for sine virksomhedskritiske arbejdsopgaver og data. Oracle har identificeret følgende områder, som kan skabe større tryghed omkring sikkerhedshåndteringen: * Sikkerhed: Alle lancerede tjenester skal være designet, kodet, testet, distribueret og forvaltet på en sikker måde * Datakontrol: Etablerer sikkerhedsmekanismer, som begrænser, hvem der har adgang til data, og under hvilke omstændigheder det eventuelt skal foregå * Forsikring: Kunder får adgang til at se, hvordan data gemmes, tilgås og beskyttes mod uautoriseret adgang og ændringer * Automatisk integration med eksisterende Oracle-teknologier: Sømløs integration med Oracle-løsninger, for eksempel identitets- og adgangsstyring * Audit: Mulighed for at foretage audits i henhold til Oracles sikkerhedsrutiner * Indblik: Der kan fremvises logfiler, som giver indblik i konti og ressourcer

Sikkerhedsbekymringer er den største barriere for virksomheder, som ønsker at tage skridtet til cloud fuldt ud. Deleøkonomiens fremmarch, herunder også den omfattende deling af teknologi, skaber ikke...

Cloud

Sådan får du it-medarbejderne ind i varmen

Cloud bliver ofte betragtet som en redningsplanke for virksomhedsledere, der ønsker at slippe for at have en it-afdeling. Af og til betragtes it-medarbejdere nærmest som bremseklodser eller portvagter, der våger som høge over alle de virksomhedskritiske systemer. Men er det virkelig en god idé at droppe fagfolk med så omfattende kompetencer inden for vigtige områder? Ikke hvis man spørger Harvard Business Review. En analyse af "cloud computing" (sponsoreret af Oracle) konkluderer, at det smarteste, virksomheder kan gøre, er at indføre tiltag, som inddrager it-afdelingen i beslutningsprocesser, som de normalt ikke er en del af. Der kan hurtigt opstå gnidninger mellem it-afdelingen og resten af organisationen, når man køber it-tjenester hos tredjeparter. Det næste skridt kan jo blive, at it-afdelingen reduceres. Harvard Business Review nævner flere eksempler, hvor man har haft succes med at integrere it i de strategiske processer. Hos et betalingskortselskab fandt teknologiteamet ud af, at de kunne øge værdien af cloud-aftalerne. De nedsatte en tværfaglig samarbejdsgruppe, som udarbejdede en it-køreplan for, hvordan teknologien kunne udnyttes til at forbedre virksomhedens lønsomhed. En vicedirektør i en medievirksomhed fortalte, at de involverede it-afdelingen i alle cloud-relaterede beslutninger. Det gjorde beslutningsprocesserne trægere, men skabte større værdi over tid. En indisk telekommunikationsvirksomhed nedsatte et panel for cloud-evaluering, som it-medarbejderne helt naturligt blev en del af. Panelet vurderede prismodeller, cloud-drift og forskellige cases, som kunne køres i cloud. Derefter blev projekterne sendt over til sikkerhedsafdelingen, inden ledelsen traf de endelige beslutninger. CIO Insight skriver, at it-afdelingen selv skal gøre en indsats for at markedsføre sig og vise, at den er attraktiv. De kan ikke blive ved med at spille djævelens advokat og opremse alle begrænsningerne ved cloud og årsagerne til, at projekterne rent teknisk er umulige at gennemføre. I stedet skal de fremhæve den merværdi, som de skaber i processerne, og vise, at de er nemme at samarbejde med og kan bidrage positivt i et team. I bogen "Likeonomics: The Unexpected Truth Behind Earning Trust, Influencing Behavior and Inspiring Action" (Rohit Bhargava) fremgår det, at folk som regel foretrækker positive holdninger: Ny forskning viser nemlig, at hvis man får valget mellem en person, der opnår fremragende resultater, men er vanskelig at samarbejde med, og en person med middelmådige resultater, som er behagelig at samarbejde med, er det som regel den behagelige, der bliver valgt. Her er nogle forslag til, hvordan I får it-integrationen på skinner: • Flyt medarbejdere fra andre afdelinger ind i it-afdelingen • Sæt it-medarbejdere sammen med folk fra forretningen (for eksempel udviklere og marketingmedarbejdere) • Sørg for rapportering til flere overordnede, for eksempel både til it-direktøren og markedsdirektøren • Arbejd med tværgående kompetenceudvikling: Vær åben for, at marketingmedarbejdere kan tage en master i IT System Management • Inddrag it-kompetencer i diskussioner om strategiske virksomhedsbeslutninger • Etablér en ledelsesgruppe, som fokuserer på forretningsmuligheder gennem it-relaterede samarbejdsprojekter * Giv virksomhedens CIO en ledende rolle i grupper med teknologifokus

Cloud bliver ofte betragtet som en redningsplanke for virksomhedsledere, der ønsker at slippe for at have en it-afdeling. Af og til betragtes it-medarbejdere nærmest som bremseklodser eller...

Cloud

Derfor bør du overveje IaaS!

I langt de fleste virksomheder bliver der ikke arbejdet på højtryk syv dage om ugen, 365 dage om året. Derfor er det klogt at vælge en infrastruktur, som løser dine forskellige behov i løbet af året. Etablerer virksomheden sin egen infrastruktur, skal ledelsen tage hensyn til spidsbelastninger og beregne kapacitet ud fra maksimumsbehov og -ydeevne. I de fleste tilfælde vil behovene variere i løbet af året. Det kan være en dyr fornøjelse at etablere en infrastruktur med overkapacitet. Derudover kan det være tidskrævende at etablere en lokal infrastruktur, eftersom leverandører og hardware skal kortlægges, bestilles, monteres, testes og klargøres, inden hardwaren sættes i drift. Er det ikke mere fornuftigt at give sig selv frihed til at planlægge sin kapacitet? En cloud-løsning giver kunderne større fleksibilitet til at skalere op, når der behov for ekstra kapacitet, og skalere ned, når der er mindre trafik, for eksempel i ferieperioder. IaaS (Infrastructure as a Service) løser dette. Det er én af de tre hovedkategorier inden for cloud-tjenester ud over SaaS og PaaS. IaaS tilbyder funktioner såsom CPU (virtuel eller fysisk), lagring og netværk, som gør virksomheder i stand til at køre systemer i cloud, det vil sige uden for deres egen virksomhed. En del miljøer etableres for at kunne levere i en kortere periode, for eksempel i forbindelse med projekter. I disse tilfælde vil det bedre kunne betale sig at benytte en cloud-leverandør end at investere i en masse ny hardware. Det er som at have et virtuelt datacenter uden begrænsninger: Tredjepart leverer al den kapacitet, du vil have, og du kan spare mange penge, eftersom hver enkelt del af infrastrukturen – hvad enten det er serverkapacitet, lagringsplads, databasekompleksitet eller andre problemstillinger – kan løses hver for sig. Kunderne kan med andre ord opbygge deres egen it-platform baseret på forskellige virtuelle komponenter, der distribueres via internettet. Her kan du se nogle af fordelene ved IaaS – Infrastructure as a Service – i cloud: * Skalerbarhed: Ressourcerne er tilgængelige on-demand, når kunderne rent faktisk har brug for dem. Dermed slipper man for at skulle skalere op, hvis kapaciteten rammer loftet, og at irritere sig over at have en masse uudnyttet kapacitet i sit eget datacenter. * Hardwareinvestering: Ingen. Tredjepart tager sig af opsætning og drift af hardwaren. * Tilgængelighed overalt: Hvis sikkerhedsniveauet tillader det, kan tjenester gøres tilgængelige overalt, så længe du har en stabil og sikker internetforbindelse. * Mindre sårbarhed: Hvis en server eller en netværksforbindelse går ned, kan cloud-leverandøren sikre oppetid takket være sin store hardwarekapacitet, og så har du desuden garanti for, at leverandøren sørger for backup. * Øget sikkerhed: Mange virksomheder frygter, at virksomhedskritiske data kommer på afveje. En tredjepartsleverandør med mange kunder vil dog altid have et datacenter med langt bedre bemanding end det, som de fleste enkeltvirksomheder har råd til.

I langt de fleste virksomheder bliver der ikke arbejdet på højtryk syv dage om ugen, 365 dage om året. Derfor er det klogt at vælge en infrastruktur, som løser dine forskellige behov i løbet af året. E...

Derfor er skyen så vigtig!

Tænk at kunne slippe for at bekymre sig om sit datacenter – om temperaturen er korrekt, om den uforudsigelige el-regning, den begrænsede båndbredde, serverkapaciteten, softwarejunglen og ikke mindst de utallige opdateringer og den fordømte nedetid. Traditionelle it-systemer er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt fleksible. IDC gennemførte en undersøgelse blandt mellemstore virksomheder, som viste, at mange var utilfredse med de problemer, der opstår ved installation og administration af software, der anvendes til meget komplicerede forretningsprocesser. Så er det langt bedre at køre tjenesterne via datacentre, som deles med andre. Der kan man bare logge ind, skræddersy tjenesterne efter sine behov og gå i gang med at anvende dem. Og det er dig som bruger, der bestemmer, hvor og hvornår du vil anvende dem. Skyen omfatter alt fra databehandling og datalagring til software på servere i eksterne serverparker, og alt er forbundet til internettet. Det er nemlig adgangen til internettet, der gør, at alt dette kan lade sig gøre, eftersom alle, der ønsker det, kan være online hele tiden. Du arbejder online via en cloud, som alle kan få adgang til efter behov. Det bedste er, at du slipper for at betale for den fysiske lagringsplads og bruge store ressourcer på drift af eget datacenter. Der findes forskellige betalingsmodeller for cloudbaserede tjenester alt efter behov: Nogle betaler for processorforbrug pr. time eller for hver udført tjeneste – andre foretrækker en månedlig afgift for datalagring og/eller båndbredde. Uanset hvad, fungerer "multi-tenancy" som et fornuftigt deleøkonomisk koncept, hvor flere for eksempel kan leje sig ind i én applikation, hvilket medfører, at prisen falder. Der vil altid findes nogle, der er skeptiske over for at flytte forretningskritiske servere ud til en ekstern leverandør i cloud. For hvad med kapaciteten? Er løsningen skalérbar, hvis din virksomhed pludselig oplever kraftig vækst? For ikke at tale om oppetid, sikkerhed og følsomme data? Visse forholdsregler bør man tage: Forskellige lande kan have forskellige regler for videregivelse af data til tredjepart. Derudover skal man være klar over, at der findes forskellige leverancemodeller, fx "Public Cloud", hvor skytjenesterne gøres tilgængelige for alle kunder, "Private Cloud", hvor cloud-tjenesterne kun er tilgængelige for enkeltvirksomheder, og "Hybrid Cloud", som er en kombination af de to første. Men bare rolig: Sikkerhed, fleksibilitet og skalerbarhed bliver jo ikke din hovedpine. Det er udbyderen af cloud-tjenesten, der tager ansvaret for det. Hvis data skulle blive slettet eller ændret ved en fejl, er det tredjepart, der har ansvaret. Imens kan du fokusere på kerneforretningen velvidende at andre beskæftiger sig med og beskytter de forretningskritiske it-funktioner, der holder hjulene i gang.

Tænk at kunne slippe for at bekymre sig om sit datacenter – om temperaturen er korrekt, om den uforudsigelige el-regning, den begrænsede båndbredde, serverkapaciteten, softwarejunglen og ikke mindst...

PaaS forenkler it-samspillet

Cloud-baserede tjenester har masser at byde på – det gælder bare om at overvinde frygten. Hvordan kan man være sikker på, at alle data kommer med ud i skyen, og hvad med integrationen med de forretningskritiske systemer, som du allerede bruger? Når alle de applikationer, som en virksomhed anvender, er sømløst integreret og en del af en og samme platform i cloud, maksimeres effektiviteten. Det bliver enklere at bevare overblikket, der opstår færre fejl, og tilliden til it-systemerne bliver større. Samspillet mellem forskellige it-systemer kan imidlertid være en udfordring. Af og til er man nødt til manuelt at hente rapporter ud af ét system for derefter at læse dem ind i et andet. Det er besværligt, og meget kan gå galt undervejs. Mulighederne for at leje software i form af tjenester via internettet, også kaldet Software-as-a-Service (SaaS), giver mulighed for et langt bedre arbejdsflow. Skyen har flere lag: Porteføljen fuldendes med Platform-as-a-Service (PaaS) og Infrastructure-as-a-Service (IaaS). Du kan i princippet tage alle dine applikationer og data ud af datacentret og flytte dem ind i skyen. De behøver ikke at være tilknyttet én udbyder og leverandør – det kan foregå på tværs af alle applikationer, såvel tredjepartsapplikationer som skræddersyede applikationer. En af de vigtigste indvendinger mod de forskellige platforme er, at man bliver låst til et system uden at have mulighed for flytning eller integration. PaaS gør det helt uproblematisk at flytte software, databaser og applikationsservere, som virksomheden allerede benytter, over i cloud. Det er vigtigt at have en fornuftig portabilitet – ikke bare fra testmiljøer til produktion, men også mellem forskellige prototyper og proof-of-concept-miljøer. Det er muligt at udvikle og distribuere næsten alle typer programmer, herunder også virksomhedsapplikationer, enklere "container"-apps, webapplikationer, mobilapplikationer etc. Et godt PaaS-udbud indeholder samtidige softwareopdateringer til alle relevante kunder fra én enkelt database. Tærsklen for udvikling af nye applikationer er desuden så lav, at tempoet for udviklerne bliver langt højere end på tidligere udviklingsopgaver. Det går hurtigt at sætte applikationerne i produktion og skalere dem i forhold til forskellige kravspecifikationer. Det optimale er at give medarbejderne adgang til værktøjer, der opdateres løbende, så deres arbejde samordnes, uanset hvor de befinder sig. Alt kan flyttes frem og tilbage mellem dit datacenter og cloud – det kræver i princippet kun et enkelt knaptryk. Opdelingen i tre lag i cloud, som altså inkluderer SaaS, giver dig adgang til omkostningseffektive løsninger, hvor du kun betaler for det faktiske antal brugere. Det hele er som en "one stop shop", hvor man tilbyder en komplet, integreret og standardbaseret suite af services i hvert lag i cloud.

Cloud-baserede tjenester har masser at byde på – det gælder bare om at overvinde frygten. Hvordan kan man være sikker på, at alle data kommer med ud i skyen, og hvad med integrationen med de...

Hvordan Max Burgers er ved at blive Sveriges nyeste breakout-stjerne

Hvilke billeder får du på nethinden, når du tænker på Sverige? En ikonisk filminstruktør? En stærkt succesfuld popmusikgruppe? Prisbillige saml-selv møbler? Hvad med hamburgere, du vil dø for? Det er ukendt for de fleste uden for Skandinavien, at der findes en fastfood restaurantkæde med 120 restauranter, som kan prale af nogle af de bedste burgere (og, i stigende grad, sundere mad) i verden. Max Hamburgerrestauranger AB, der blev grundlagt i det nordlige Sverige i 1968, forventer nu at udvide ud over Sverige, Norge, Danmark og De Forenede Arabiske Emirater, først til Polen og muligvis også til andre lande i Europa. Virksomheden, der er pioner inden for miljømæssig bæredygtighed, serverer ikke blot frisklavet mad af høj kvalitet, men også en digital kundeoplevelse, som få, om nogen, af dens meget større internationale rivaler kan matche. Strategisk placerede automater på alle Max restauranter lader kunderne vælge mad (herunder en række særlige saucer) og drikkevarer fra et let navigerbart, specialbygget interface, afgive og betale for deres ordre og derefter hente den på disken inden for få minutter. Virksomhedens mobile app, der fås til iOS og Android-enheder, giver kunderne mulighed for at bestille og betale for deres måltider på forhånd, klar til afhentning på et bestemt tidspunkt og en bestemt restaurant. Ordrer afgivet på disse digitale kanaler tegner sig nu for halvdelen af den familieejede virksomheds omkring 270 millioner euro (305 mio $) i årligt salg—omkring 70% af salget på visse restauranter, siger CIO Johnny Broms. Hvad mere er, så er den gennemsnitlige ordreværdi pr. automattransaktion højere end ved de traditionelle "pengekasser" på salgsstederne i restauranterne, og ordrer fra den mobile app er endnu højere, siger han. “Når man ser på den konkurrence, vi har i dag—verdens McDonalds-restauranter—så er den enorm," bemærker Bröms, der for nylig blev udpeget til 2016 Executive of the Year af tech rådgivnngsfirmaet Management Events. "Men vi er faktisk foran dem i dag teknologisk set." Cloud vision Alle Max' salgskanaler er bygget oven på Oracle Hospitality RES 3700, en lokalt placeret point-of-sale software suite, der også lader brugerne planlægge bemanding, administrere lager og rapportere og analysere nøgledata. Max forbinder RES 3700-systemerne til sine mobil-, web- og automatkanaler ved hjælp af Oracle Hospitality Ecommerce Integration Platform Cloud Service. Nu, da virksomheden forventer at udvide til andre lande—via både helejede restauranter og franchise-partnere—flytter Max kerneteknologiplatformen til skyen, nærmere bestemt til Oracle Hospitality Simphony Cloud Service. Det er faktisk en to-trins flytning. Bröms og hans team tester først en lokalt placeret version af Oracle Hospitality Simphony platform, der skal rulles ud i efteråret, "så vi kan se, at alle integrationerne arbejder præcis, som vi ønsker," før vi flytter til cloud-version om 18 til 24 måneder, siger han. Parallelt med dette arbejde flytter Max sin automat-funktionalitet til Oracle Hospitality Simphony Cloud for at give små franchisetagere adgang til denne funktionalitet fra opstarten i det, Bröms kalder en "løst koblet løsning." Hvorfor flytte et fuldt ud fungerende administrationssystem for restauranter til skyen? Han anfører flere grunde: En global, centralt administreret platform vil gøre virksomhedens ekspansion til andre lande meget hurtigere og lettere. Selv teknisk usofistikerede franchisetagere kan br Centraliseret administration giver også en ensartet gæste- og brandoplevelse på tværs af lokationer, forenklet datarapportering, effektive programopdateringer og kontrol af menuer, priser og kampagner. Et Oracle-team opdaterer regelmæssigt systemet, der understøtter flere sprog og valutaer samt skiftende afgiftsregler og andre skattemæssige krav i de enkelte lande, så Max ikke behøver at at gøre det. Oracle Hospitality Simphony Cloud Service understøtter en bred vifte af operationelle funktioner. Og det kan også udvides kraftigt—Max kan udvide og tilføje muligheder, der differentierer brandet. En cloud-løsning er mere omkostningseffektiv end mange lokalt baserede løsninger. Max, der kun har et lille it-team, vil ikke skulle investere i servere, lager, firewalls og anden teknisk support til hver enkelt restaurant, hvilket lader Bröms og hans team fokusere deres ressourcer på mere strategiske initiativer. Sidst men ikke mindst er Oracle Hospitality Simphony Cloud Service en pålidelig løsning, der altid er i drift. Hvis en restaurants internetforbindelse går ned, fortsætter den lokalt baserede drift uden at blive afbrudt, og de akkumulerede salgsdata sendes automatisk til skyen, når forbindelsen er genoprettet. "Det understøtter forretningen meget bedre, fordi der er mindre risiko for, at alle måder at drive restauranten på mistes" siger han. Data data overalt Max' filosofi vedrørende data er helt enkel: Som omkostningsbevidst, kvalitetsbesat, kundeorienteret virksomhed "måler vi alt," siger Bröms. "Det drejer sig altid om at finde bedre måder at tilfredsstille kunden på," siger han. "Det er den største udfordring: at forstå kunden. Vi skal altid lytte til dem for at sikre, at vi leverer de produkter, de ønsker, på en måde, så de ønsker at interagere med os." Gennem brug af datarapportering og analyseredskaberne i Oracle Hospitality RES software kombineret med et tredjepartsprogram kan Max og virksomhedens restaurantoperatører nu se realtidsdata på en række områder—salg, arbejdskraft, lager, rabatter, tilbud, gæstetal—fra enhver lokation. (Oracle Hospitality Simphony Cloud lover at gøre denne rapportering og analyse endnu lettere.) Disse data hjælper virksomheden og dens operatører med at regne ud, hvor der kan åbnes restauranter, og hvordan hver enkelt bør indrettes, at udarbejde detaljerede bemandingsplaner for hver restaurant, træffe mere velfunderede beslutninger om lageropfyldning, sammenligne økonomiske resultater restauranterne imellem og i forhold til budgettet eller historikken for at se, om der skal gennemføres forretningsmæssige justeringer, at forhandle bedre aftaler med leverandører, spore salgsfremmende kampagner mod salg og at identificere, hvilke automater i en restaurant, der giver flest salg af et givet produkt. Når for eksempel Max lancerer en kampagne for et nyt produkt, f.eks. en sund veggie-sandwich, kan virksomheden se time for time, dag for dag, hvordan produktet sælger—på restaurantniveau, geografisk niveau og virksomhedsniveau. Virksomheden kan så vurdere, om den skal tilføje produktet til sine standardmenuer, måske kun i visse lande eller regioner. Maks' restaurantoperatører foretager også A/B-test på automater i deres restauranter ved hjælp af forskellige navigations- og menuvariationer for at se, hvilke der klarer sig bedst. Nick Low, der er senior product manager i Oracles afdeling for mad og drikke, sammenligner alle de indsamlede data med savsmuld på et savværk. "Hvad gør man med alle de data, der er til overs?", siger han. "De bruges til nye formål for at sikre, at gæsterne betjenes korrekt. Tidligere drejede det sig mest om omkostningseffektivitet—"er mine omkostninger på linje med andres." Nu drejer det sig mere om at forbedre kundeoplevelsen."

Hvilke billeder får du på nethinden, når du tænker på Sverige? En ikonisk filminstruktør? En stærkt succesfuld popmusikgruppe? Prisbillige saml-selv møbler? Hvad med hamburgere, du vil dø for? Det er...

Er teknologi begyndelsen på enden?

Teknologi. Et begreb de fleste af os kan relatere til. Et koncept, der de seneste år har begejstret, engageret og skræmt de fleste af os. Vi lever i dag i en verden, der er baseret på teknologi og historien har vist os, at teknologien konstant forandrer vores hverdag. Fra hestevogne til selvkørende biler, fra fax til smartphones og så selvfølgelig har vi internettet, den centrale drivkraft for den tredje industrielle revolution. Det meste omkring os er baseret på teknologi, med formålet at lette vores hverdag. Enten reducerer det omkostningerne, eller maksimerer effektiviteten eller måske er det bare tiltænkt ren underholdning. For eksempel må du have levet under en sten, hvis du ikke har bemærket Pokémon GO. Dette spil har engageret tusindvis af mennesker, og ikke kun børn og unge, men også voksne mænd og kvinder. Måske er du en af dem, der har hentet det allerede? Hvad der er mere interessant, er at se på teknologien bag det. Kombinationen af mobile systemer, geo-placering og sociale medier. Dette er godt bevis på, hvordan kundens oplevelse virkelig kan give nyt liv til din markedsføring, når virksomheder er i stand til at kombinere vores online og "offline" oplevelser. Selvom teknologien normalt er tænkt til at have et godt formål, kan den også have sin bagside. For eksempel har du nok læst om, hvordan robotter kan overtage flere og flere arbejdspladser gennem automatisering og digitalisering. Selv Elon Musk frygter, at Terminator-lignende robotter kan regere verden en dag. I Norge har undervisnings- og forskningsministeriet gennemført en undersøgelse, der viste, at 1/3 af den norske beskæftigelse kan forsvinde, når robotter tager over. For eksempel, hvornår var det sidste gang, du bemærkede, at der sad en person i et betalingsanlæg og tog mod penge? Desuden viste undersøgelsen, at det kun var de "kedelige" jobs, der vil blive erstattet. Men dette rejser et andet spørgsmål; hvis maskinerne overtager disse "kedelige" jobs, hvad vil der så sket med de mennesker, der hidtil har udført disse funktioner? Forudsigelsen af fremtiden lyder måske dyster, men virkeligheden er, at teknologien innoverer, begejstrer og beriger vores hverdag. Tag for eksempel intelligente hjem. Forestil dig at vågne op en kold vintermorgen og på vej ned til køkkenet ser du, at kaffen allerede er klar, da kaffemaskinen "talte" med din telefon og anslog dit ankomsttidspunkt baseret på din telefonvækning. Og på vej til køkkenet, som i øvrigt er ved at blive din personlige assistent (Hej Apple Siri!), modtager du dagens første e-mail, der meddeler, at du højst sandsynligt vil blive forsinket i dag på grund af en trafikulykke. Mens du sidder og nyder din morgenkaffe, får du en besked om, at køleskabet snart er tømt for mælk. Vil du have, at jeg skal at bestille mere? Dette er ikke en scene fra en science fiction film. Dette er vores virkelighed i de kommende år. Dette er "Tingenes Internet", hvor din mobiltelefon bliver centrum for alt. Teknologi er centralt i vores moderne samfund og arbejder som en hjørnesten for innovation, og om vi kan lide det eller ej, vil teknologien ændre verden, som vi kender den. Eller som Don DeLillo (forfatter) så perfekt formulerer det: "Dette er hele pointen ved teknologi. Den skaber en appetit for udødelighed på den ene side. Mens den på den anden side truer med universel udslettelse. Teknologi er begær fjernet fra naturen."

Teknologi. Et begreb de fleste af os kan relatere til. Et koncept, der de seneste år har begejstret, engageret og skræmt de fleste af os. Vi lever i dag i en verden, der er baseret på teknologi og...

Hvad er PaaS?

Platform som en tjeneste, også kaldet Platform as a Service (PaaS), er en cloud-service (altså en tjeneste i internet-”skyen”), hvor brugerne (som regel udviklere) skaber nye applikationer ved hjælp af værktøjer og biblioteker, som gøres tilgængelige af en leverandør af cloud-services. Leverandøren tilbyder netværk, servere, lagring og andre tjenester, som gør kunderne/brugerne i stand til at fokusere på innovations- og udviklingsprocessen. Cloud-tjenester, også kaldet “Cloud Computing”, anvender internettet som distributionskanal. I cloud leveres alt fra databehandling og datalagring til software på servere, som er tilgængelige via eksterne serverparker. Dermed kan virksomheder købe sig til lige præcis den kapacitet og funktionalitet, som de har brug for, når de har brug for den. Den leverede datakraft er skalerbar og tilpasses kundernes behov. Cloud-services deles som regel op i tre tjenestemodeller: Software som tjeneste (Software as a Service – SaaS). Kunderne/brugerne anvender leverandørens applikationer i en cloud-infrastruktur på internettet. Brugerne har som udgangspunkt ingen kontrol over applikationer, netværk, servere, operativsystemer eller lagringsmuligheder. Platform som tjeneste (Platform as a Service – PaaS). Brugerne udvikler applikationer i leverandørens cloud-infrastruktur ved hjælp af programmeringssprog og værktøj, der understøttes af leverandøren. Brugerne har kontrol over egne applikationer, men ingen kontrol over netværk, servere, operativsystem eller lagring. Infrastruktur som tjeneste (Infrastructure as a Service – IaaS) Leveres som en datainfrastruktur i form af en tjeneste via et netværk. Brugerne har kontrol over applikationer, servere, operativsystemer og lagring. Cloud giver en høj grad af fleksibilitet og adgang til data, uanset hvor man befinder sig. Produktiviteten øges, i og med at flere brugere kan arbejde samtidig. Omkostningerne er forudsigelige, mens tredjepartslagring af data reducerer sårbarheden i forbindelse med tyveri, brand etc. Man er dog nødt til at tage visse forholdsregler: Forskellige lande kan have forskellige regler for videregivelse af data til tredjepart. Derudover skal man være klar over, at der findes forskellige leverancemodeller, fx “Public Cloud”, hvor cloud-tjenesterne gøres tilgængelige for alle kunder, “Private Cloud”, hvor cloud-tjenesterne kun er tilgængelige for enkeltvirksomheder, og “Hybrid Cloud”, som er en kombination af de to første.

Platform som en tjeneste, også kaldet Platform as a Service (PaaS), er en cloud-service (altså en tjeneste i internet-”skyen”), hvor brugerne (som regel udviklere) skaber nye applikationer ved hjælp...

PaaS gør dig mere innovativ – helt automatisk!

Det bedste ved PaaS (Platform as a Service) er ikke, at du kan sænke dine it-udgifter markant, men at du får adgang til en mere effektiv udviklingsproces og kan forenkle arbejdsprocesserne i hele organisationen: Det mest spændende ved PaaS – det vil sige en it-platform i cloud (den netbaserede sky) – er det faktum, at den tvinger innovation frem i hele organisationen. Ledelsen kan ikke længere forlade sig på silotænkning. Den er nødt til at tage hensyn til alle berørte interessenter på tværs af organisationen. En fleksibel, skalerbar og sikker platformløsning er altafgørende for, at du kan opretholde det tempo, som markedet kræver, og holde trit med konkurrenterne. I bund og grund handler det om, hvilke kloge hoveder du sætter sammen i dine teams. De skal fungere som gnidningsfri enheder uden endeløse diskussioner og ubeslutsomhed. PaaS gør det muligt at fokusere på udviklingen af applikationer, uden at man skal bruge tid og ressourcer på drift af software. Det kræver ofte store ressourcer at anskaffe, installere og konfigurere hardware, databaser og applikationsservere. Ved at fjerne datacenteropgaverne sænker man også tærsklen for udviklerne. Nogle gange sidder programmørerne vidt forskellige steder, og under alle omstændigheder vil applikationsudviklingen kunne gennemføres hurtigere og med fuld fokus på kodning. Integration med eksisterende it-systemer er dog altid en udfordring, og det er vigtigt at få afdækket fordele og ulemper. Når der udvikles nye applikationer, skal eksisterende data kunne indlæses i PaaS i realtid. Der kan opstå den besynderlige situation, at it-afdelingen og innovatørerne pludselig bliver populære blandt regnskabsmedarbejderne. Der kommer luft i budgettet til fokus på it-udvikling i stedet for driftsomkostninger Minimale udgifter til software, licenser, strøm, køling etc. Abonnement giver en fast månedlig pris Man får et stabilt datacenter, som inkluderer ekstern kundeservice Lyder det ikke fantastisk?

Det bedste ved PaaS (Platform as a Service) er ikke, at du kan sænke dine it-udgifter markant, men at du får adgang til en mere effektiv udviklingsproces og kan forenkle arbejdsprocesserne i...